Giv
danskerne mulighed for at investere i Danmarks fremtid i form af
folkeobligationer fremfor kun at organisere offentlige anlægsinvesteringer som offentlige-private-partnerskaber
(OPP). Udnyt potentialet i en folkelig forankring til at løfte de store
anlægsinvesteringer, som Danmark står overfor og skab fornyet optimisme i
Danmark.

Der er rigeligt
med store offentlige projekter, som mangler finansiering: En ny Storstrømsbro, en
elektrificering af Danmarks jernbaner, en havnetunnel i København eller nye
elkabler til at sælge Danmarks overskud af vindmøllestrøm. Hvis ikke det
offentlige selv skal finansiere de mange investeringer, så har svaret har
indtil videre været OPP, hvor pensionskasser og andre institutionelle
investorer åbner deres pengekasser og tager sig godt betalt for at finansiere og
drive de offentlige investeringer – en forrentning på 8 % har været nævnt. Hvorfor
skal almindelige borgere ikke have adgang til den slags gode investeringer?

Staten og
folket deler gevinsten

Når man laver
anlægsinvesteringer i den offentlige sektor, så budgetteres indtægterne
konservativt for at undgå budgetoverskridelser. Det betyder, at investeringen
med stor sandsynlighed er bedre end det budgetterede. Storebælts- og
Øresundsbroen er gode eksempler på det. Det bør udnyttes til at skabe en
folkeobligation, hvor staten, kommuner og obligationskøberne deler gevinsten imellem
sig. Folkeobligationen skal have en
garanteret rente på samme niveau med en tiårig statsobligation. Dertil kommer
en tillægsrente, hvis indtægterne er højere end det konservative budget. Staten
kan vælge at bruge sin del af gevinsten på at indløse obligationerne til en
fastsat kurs og eller den kan bruge sin andel til andre investeringer.

Folkeobligationer
ville også være ganske attraktive for institutionelle investorer, men styrken
er netop forankringen i lokalmiljøet, som er med at gøre obligationen mere
værd. Derfor skal der være begrænsninger ved første udbudsrunde for hvor mange
folkeobligationer man kan købe, og der skal gøres en stor indsats for at få
afsat så mange som muligt til almindelige borgere i lokalområdet. Efter det
første udbud til borgerne og kommunerne skal de sælges på almindelige
markedsvilkår.


Udnyt den
folkelige forankring

Når man laver et
offentligt anlægsprojekt som et klassisk OPP, så går man glip af den sociale
kapital og innovationskraft, som der ligger i at mobilisere borgerne til at investere
i et anlægsprojekt. Tænk hvis 30.000 borgere i Østjylland var investorer i den regionale,
elektrificerede jernbane fra Århus til Fredericia, og at de dermed alle havde en
interesse i, at der var så mange rejsende som muligt. Der ligger et stort
potentiale i at have de mange borgere som aktive medejere. De kan være
ambassadører i deres netværk og lokalmiljøet for at bruge og udvikle den
offentlige transport. De kan også bidrage med borgerdrevet innovation og
udvikle nye løsninger til at få endnu flere til at bruge den offentlige
transport. Hvis man mobiliserer en del af den sociale kapital hos 30.000
obligationsejere og bruger moderne metoder inden for brugerinvolvering til et
aktivt medejerskab, kan de udvikle en masse værdiskabende aktiviteter. Når kommunerne
er vigtige at invitere med som aktive investorer, så er det for at give dem et
økonomisk incitament til at bidrage til mere aktivitet på f.eks. jernbanen ved
at forbedre adgangen til stationen.


Forretningsmodel
med høj gennemsigtighed

Gennemsigtighed og
åbne data er nøgleord for at skabe det folkelige engagement. Med moderne
teknologi kan man skabe gennemsigtighed om projektets udvikling og stille data
til rådighed med det samme. Populært sagt, vil man kunne se udviklingen af sin
investering hver aften, inden man går i seng: Hvor mange passagerer/megawatt/biler
har der været igennem i dag, og er vi over eller under budgettet? Forretningsmodellen
bygger på åbne data og brugerinvolvering hele vejen igennem. Det er et opgør
med de uigennemskuelige produkter, som mange borgere er blevet præsenteret for
af deres bank op igennem 00´erne, som har bidraget til at underminere bankernes
troværdighed og tilliden til at investere i vækst. Pengene placeres til lav risiko
til meget lav rente. Her kan en ny forretningsmodel bygget på aktive medborgere
og høj gennemsigtighed være med til at bringe tilliden tilbage samtidig med, at
man investerer i Danmarks fremtidige vækst. En sidegevinst er, at overskuddet kanaliseres
tilbage til lokalmiljøet til ny aktivitet i stedet for at blive gemt væk i en
pengetank ved normalt OPP.

Mens politikerne
leder efter finansiering i øjeblikket til en mængde infrastrukturprojekter, står
der milliarder af kroner på indlånskonti og i lavtforrentede obligationer, som
almindelige borgere ikke tør investere efter den usikkerhed, som finanskrisen
har medført. Med andre ord: Pengene er der, så lad os få dem ud og arbejde til
glæde og gavn for Danmark.