Der er i øjeblikket flere løsninger i spil til en kommende udbygning af jernbanen fra Fehmern til København. De løsninger der er i spil bærer præg af, at riget fattes penge, hvilket også nævnes af Flemming Møller i sin kronik: Kortsigtet jernbaneplan bliver dyr for Lolland – og Danmark. Lad mig slå fast med det samme. Jeg er tilhænger af en højhastighedsforbindelse imellem Fehmern og København med hastigheder op til 250 km/t. – Ikke for en hver pris, og man skal da også lytte til argumenter og økonomiske analyser, som når BaneDanmark laver en foreløbig analyse af, at der ikke er en samfundsmæssig gevinst ved at lave en højhastighedsforbindelse, når man benytter en intern rente på 5 %. Se deres redegørelse her. http://www.bane.dk/db/filarkiv/8912/H1_FN_hastigheder_over_200_70-5.pdf

Det der blot er problemet med analysen er, at den udlader nogle meget positive effekter i regnskabet, hvilket gør det naturligt, at kalkulationen går i minus eller en meget lav intern rente.

1. Nogle af de ting som analysen ikke tager hensyn til er det forøgede arbejdsudbud i København, hvor alle prognoser siger, at efterspørgslen på arbejdskraft vil stige mest f.eks. i forhold til Lolland og Sydsjælland. Så at betragte arbejdsudbuddet som en national størrelse er lidt malplaceret i virkelighedens verden. En arbejdsløs smed i Holeby kan ikke bare tage job i Ballerup, hvis han bliver arbejdsløs. Hvis efterspørgslen efter arbejdskraft stiger i København, men udbydes på Lolland, og det kun er hvert femte der vil rejse efter jobbet, så matcher er arbejdsudbuddet ikke efterspørgslen efter arbejdskraft på regionalt niveau – selv om arbejdsudbuddet er der nationalt. En højhastighedsbane vil betyde, at man giver Sjælland en andel i Københavns økonomiske vækst, og derved skaber den mere solidaritet imellem by og land. Alene effekterne af større arbejdskraftsmobilitet er måske nok til at ændre analysens samlede resultat?

2. Analysen tager heller ikke hensyn til effekterne af en højhastighedsbane for de kommunale og private økonomier i Lolland -, Guldborgsund -, Vordingborg -, Fakse -, Stevns- og Køge kommune, at de pludselig kobles sammen på en hel anden måde. Det vil rent samfundsmæssigt betyde modvirke den entydige tendens til urbanisering, hvor folk samler sig i de store byer, som vi ser i øjeblikket, og som ifølge prognoserne forstærkes i årerne fremover. (læs http://www.b.dk/nationalt/danske-storbyer-vokser-eksplosivt). Nogle af disse estimater er svære at foretage, men derfor kan man ikke blot se bort fra dem og sætte dem til nul. Man må komme med et estimat, og så gøre det klart, at det er behæftet med usikkerhed. De kommuner, som får fordel af en højhastighedsløsning, bør også bidrag til dens etablering. Man kunne lade kommunerne bidrage med provenu fra salg af grunde og byudvikling efter samme princip, som det i øjeblikket sker for med Nordhavnen, som skal bidrage til finansieringen af Metroen. Hus- og grundpriserne i disse kommunerne må forventes få en positiv udvikling, hvis man pludselig kun har 30 minutter fra f.eks. Vordingborg til hovedbanen i København (læs: Skal der være et Danmark uden for København og Århus om ti år). Skattegrundlaget forbedres også i disse kommuner. Alternativet er stigende huspriser i København og faldende priser i resten Sjælland uden for hovedsstadsområdet, hvilket er en skævvridning, som ikke mange politikere er fortalere for uanset politisk observans.

2. Det at man bygger en ny jernbane betyder ekstra kapacitet, og mindre sårbarhed overfor driftsforstyrrelser. Det betyder også mulighed for flere tog, og en fremtidssikring i forhold til trafikstigninger, hvis man bygger en kapacitet fra starten, som kan klare væsentlige trafikstigninger. Værdien for samfundet af disse ekstra tog er ikke taget med. Analysen fra BaneDK tager også forbehold for det faktum, at en højhastighedsforbindelse vil kapre nogle af bilisterne, hvorved trængslen bliver mindre på de tæt trafikerede motorveje ind til København bliver formindsket, hvilket på ingen måde er uvæsentligt. Slet ikke i den nuværende trængselsdebat, hvor der spildes rigtig mange timer på motorvejene omkring København.

3. Der er heller ikke medtaget tilskud fra EU til anlægget af en højhastighedsbane. Da sådan et tilskud vil falde ved starten af et sådan anlægsprojekt, så vil det betyde voldsomt meget for projektets rentabilitet, og dermed interne rente, som vil forbedres væsentligt. På topmødet blandt EU´s regeringschefer d. 1. og 2. marts har vækst været på dagsorden, og en højhastighedsbane bidrager væsentligt til økonomisk vækst i samfundet på tværs af landgrænserne i EU. Det har tidligere været fremme, at Danmark ikke får rabat på sin EU-medlemskab, som så mange andre lande gør, men det kunne jo være et brugbart plaster på den uretfærdighed, hvis EU går ind og er markant bidragsyder til et sådan projekt, som kan være en vækst katalysator til flere EU-lande i kraft af en tættere integration.

4. Analysen er ensidigt nationalt fokuseret, hvorved den ikke tager vores svenske og norske naboer med ind i betragtningen. Kunne det tænkes, at vores nordiske naboer ville bidrage til, at samtlige af deres tog, som kører imod kontinentet, ville få reduceret deres transporttid væsentligt? De har i hvert tilfælde et væsentligt motiv til at bidrage til den hurtigste løsning, og derved kan se have en interesse i at bidrage økonomisk for at sikre en gennemførelse af den bedste og mest fremtidssikrede model. Norge er i øjeblikket ved at vedtage en gennemgribende plan for højhastighedstog, som blandt andet inkluderer en linje til Göteborg, så vil de have også have et motiv for at bidrage til at det bliver muligt at køre med højhastighedstog fra.

Før politikkerne og danskerne i al almindelighed lægger en højhastighedsforbindelse i graven ud fra argumenterne, at den ikke er samfundsøkonomisk, så bør politikkerne bestille en grundigere undersøgelse, som tager flere af de positive konsekvenser med inden for arbejdsmarked, regional udvikling og internationalt transport dvs. en analyse som går på tværs af flere ministerier, men som giver et mere sandfærdigt billede af de økonomiske konsekvenser. Beslutningen af en højhastighedsbane en med til at bestemme, hvordan Danmarkskortet skal udvikle sig de næste 50 år, så det skal ske på kvalificeret grundlag.