Igennem sommeren har man kunnet læse i Berlingske, at danske storbyer vokser eksplosivt. Det er her fremtidens job bliver skabt. Det er selvopfyldende, hvis vi ikke træffer beslutninger, som er markant anderledes, end dem vi hidtil har truffet. Udkantsdanmark bliver affolket, og de danske vækstbyer (Østjylland og København) vil vokse. Men vi kan vælge en anden vej, hvor væksten fordeles solidarisk på tværs af Danmark. Folk i Udkantsdanmark bør bruge valget til at få sat fordeling den fremtidige vækst på dagsordenen. Det er udviklingen af det fremtidige danmarkskort, der er på spil, og hvis vi når en vision om at 95% af danskere skal kunne nå Vækstdanmark inden for 45 minutter, vil væksten i Danmark blive fordelt mere solidarisk

I dag er det absolut urealistisk at bo i Holstebro, Sønderborg eller Nykøbing Falster, hvor mand og kone begge pendler til vækstbyerne, hvis der også skal være tid til arbejde, hente børn og være sammen med familie og venner. Transporttiden til arbejde er en afgørende faktor. Der er ikke det store potentiale for at forbedre biltrafikkens hastigheder markant ud over 110 km/t. Vi kan bygge en motorvej, så bilisterne ikke længere skal køre på landevej. Vi kan udvide motorvejene med endnu et spor, så der bliver mindre kø, men byerne kan alligevel ikke absorbere de mange biler, som motorvejene leverer – Kig blot på indfaldsvejene omkring København eller Århus en hverdagsmorgen. Hvis vi derimod kigger på jernbanenettet, er der er stort forbedringspotentiale. Det kan man se på dette kort om hastigheder på det danske jernbanenet – trist læsning taget fra Banedanmarks hjemmeside.

På store dele af jernbanerne uden for H-nettet er hastigheden begrænset til 120 km/t eller mindre på trods af at moderne tog kan køre 250 km/t. En opgradering til moderne tog og skinner er bilen klart overlegen over længere afstande. Hvis det skal være realistisk at bo i Holstebro og arbejde i Århus eller bo i Nykøbing Falster og arbejde i København, må der helt andre hastigheder til. Det vil kræve investeringer, men det vil give en større geografisk sammenhængskraft, når storbyens job- og kulturmuligheder er inden for rækkevidde.

I stedet for kun at arbejde med en timevision for H-nettet, skal man også arbejde med en 45-minutters vision til Vækstdanmark, hvor 95 % af befolkningen skal kunne nå disse områder inden for 45 minutter fra en række større stationer fra f.eks. Holstebro, Sønderborg og Nykøbing Falster – 45 minutter!

Bemærk potentialet for rejsetider

Herning til Århus 30 min

Silkeborg til Århus 15 min

Vordingborg til København 30 minutter

Udkantsdanmark får realistisk forudsætninger for at udvikle regionale vækstcentre. Væksten vil rykke tættere på Thisted, Tønder eller Nakskov, som nås med bil eller anden offentlig transport. Vi skal gøre det til et reelt alternativ at bo og pendle fra udkantområderne. Den fremtidige vækst skal fordeles mere, og det giver en langt mere varig effekt end de hidtidige initiativer for at hjælpe Udkantsdanmark.

En opfyldelse af 45 minutters visionen vil:

  1. Give en mere jævn indkomstfordeling i mellem Udkantsdanmark og storbyerne, og på sigt bør det resultere i en reduktion af den kommunale udligning.
  2. Forøge adgangen til højtuddannet arbejdskraft i Udkantsdanmark. Alle analyser peger på, at mangel på højtuddannet arbejdskraft er den mest hæmmende faktor for vækst i Udkantsdanmark. Udvekslingen af arbejdskraft imellem Udkantsdanmark og storbyerne vil vokse gensidigt.
  3. Forøge arbejdsudbuddet i vækstområderne (København, Århus og trekantsområdet), hvilket vil gøre dem mere attraktive at investere i for til internationale virksomheder.
  4. Forøge produktiviteten og livskvaliteten, når folk skal bruge mindre tid på transport.

Det må være et mål, at alle der får fordele af en sådan investering, også bidrager til at den overhovedet bliver til noget. Man kunne kigge på tre kilder til finansiering:

  1. Staten skal bidrage med hovedparten, og med de nuværende konjukturer med stor arbejdsløshed kan der godt argumenteres for, at det bør ske lånefinansieret. Det er ikke sikkert, at der vil være arbejdskraftsreserve om 10 år til at gennemføre anlægsinvesteringerne.
  2. Pensionskasserne tørster efter alternative stabile anlægsinvesteringer, som giver et stabilt og forudsigeligt afkast – specielt i disse tider med stor usikkerhed på finansmarkederne. Jernbaneinvesteringerne lever op til de krav.
  3. Kommunerne som får en fordel af de nye erhvervsmuligheder og forøget skattegrundlag bør også bidrage til finansieringen. Det bør være en del af aftalen, at det kommunale bloktilskud mindskes, når jernbanen har eksisteret i et par år. Eller at kommunerne hæfter for en del af aftalen med pensionskasserne.

Jeg håber, at danskerne vil afkræve et svar fra deres politikere i valgkampen – ”Hvad vil du gøre for at væksten fordeles i hele Danmark, og ikke centraliseres i storbyerne?”

Her er visionen om 45 minutter et langsigtet, klart og effektfuldt bud.

Rigtig god valgkamp!

Hvis du vil læse mere:

http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=76

http://da.wikipedia.org/wiki/Timemodellen

http://ing.dk/artikel/112603-projekt-2-hurtigere-tog

http://ing.dk/artikel/112533-fire-megaprojekter-er-noeglen-til-ny-guldalder-for-danmarks-jernbane