Jeg har været på festival og jeg skal igen. Her nogle dage efter Roskilde Festivalen kom med deres program, så er der sikkert en del som vil tro, at det er musik – jeg mener. Men nej det er festivaler for ganen.

Jeg var på chokoladefestival og jeg er også sikker deltager på ølfestivalen, når den løber af stablen d. 26. – 28. maj. Og hvilke oplevelser der venter på disse smagsfestivaler, hvor man mødes om et tema øl, chokolade eller noget helt tredje, og så får man ellers udfordret ganen i mange retninger. Det interessante er, samtidig at møde producenterne bag ved, og høre om deres engagement for det de har lavet.

På disse festivaler er de nye up-comings præsenteret samtidig med, at de etablerede i branchen viser, hvorfor de er etablerede og anerkendte i branchen. For mig er løsningen for dansk fødevareproduktion også repræsenteret her – for de producenter her gør jo netop det, som man skriger på, at danske fødevarer produktion skal gøre generelt. Forædle og skabe kvalitetsprodukter til en helt anden indtjeningsmargin end mælk, ost, kød og flæsk til verdensmarkedspriser. Deres volume er dog så begrænset, at mange af dem ikke rykker mange decimaler i milliarderne på betalingsbalancen, men hvis produkterne er der, så er resten jo et spørgsmål om branding, økonomi og markedsføring.

Hvordan kommer vi ud over Danmarks grænser med vores kvalitetsprodukter?

I min verden ligger løsningen i en inspiration fra andelstanken. Vi må kunne genopfinde den organisationsform, så den passer til differentierede luksusprodukter, og ikke kun et standardiseret produkt som f.eks. Lurpak.

Vi har brug for, at Danmark får en eller flere selskaber, som er i stand til at få udnyttet dette potentiale i dansk fødevareproduktion. En af måderne er, at disse selskaber udvælger en række produkter med størst potentiale, og så laver en licens med de pågældende producenter, hvorefter produktet så lægges ind under de fælles labels. De er vigtigt, at man er villig til at dele den profit, så de små producenter har et motiv til at afhænde deres største stjerner – en ubalance her, så falder det hele til jorden. Lidt efter samme princip, som når mindre fodboldklubber har et talent, men som man ikke selv kan udvikle til stjerne. Hvis man kan lave den rette balance imellem profit til markedsførings selskabet og producent/udvikler af produktet, så har man mulighed for at udnytte potentialet til at skabe eksport med volume og indtjening.

Tænk hvis det kom så meget i system, så en god opfindelse af et fødevareprodukt kunne medføre, at så ville pensionen og livsindkomsten være sikret.

Det bobler med potentiale i dansk fødevareproduktion og med den meget fokus på nordisk mad, så har Danmark alle muligheder.

Kom så Danmark – Vi kan sgu godt.